01 september 2010

Og saa den anden vej..

Dagens lunch time vandring gik en anden vej end i gaar, bare fordi jeg kan! Jeg er fuldstaendig forgabt i mit "nye" kvarter og tilsyneladende har mine kolleger samme oplevelse af det nye kontor. Jeg kender egentlig omraadet ret godt, men derfor kan man jo godt gaa paa oplevelse.

Jeg gik et smut om i Noble Street, hvor et sjovt lille udendoers "museum" har hjemme. I romertiden blev der bygget en mur rundt om London, eller rettere: Londinium, som de kaldte det den gang. Det er det vi i dag kalder 'the City of London" eller i daglig tale, "the City". Mange steder staar der rester af muren og lige praecis i London Wall har de bevaret et stort afsnit og "udstillet" det paa stedet.
I dag var der gang i plaeneklipperen i volden og jeg maa indroemme jeg havde den stoerste lyst til at gaa ned og spoerge om ikke jeg skulle hjaelpe. Fedt job at gaa der og klippe graes - og faa penge for det!
Lige rundt om hjoernet ligger St Anne's Lutheran church, som er en af faa Lutheranske kirker jeg har set her i landet, hvor det kun er en lille minoritet af kristne som foelger den Lutheranske kirke. Kirken er rigtig flot og giver rigtig mange koncerter i loebet af aaret. Det er faktisk meget brugt i the City at have en lille kort kirkekoncert i middagsstunden, for at traekke folk til. Man kunne da finde vaerre maader at bruge en middagspause paa.


Nu jeg lige var i det kirkelig hjoerne gik jeg om til St Paul's Cathedral for at spise min frokost. Jeg foelte mig lidt som Klatremus, som jeg sad der med alle de andre dyr i Hakkebakkeskoven. Duer og staere kaemper en kamp for at komme foerst til moelle, naar nogen taber et lille stykke broed og denne her due saa meget maalbevidst ud, da den spankulerede hen mod mig. Den fandt nu snart sine vinger, daa jeg stampede i gulvet, for jeg er altsaa ikke vild med duer!
Piphans's faetter sad i baggrunden, hvor han fandt noget han tidligere havde gemt i skovbunden. Det er helt utroligt hvor fortrolige dyrene er med de andre gaester i parken, men heldigvis holder de fleste af dem da sig lidt paa afstand. Det er bare de skide duer, der partout skal lidt for taet paa. Jeg noed solen og blev siddende lidt, inden jeg maatte tilbage til min pind igen. Saadan en lille lunch time vandring er altsaa godt for sjaelen!

5 kommentarer:

Kontorchefen sagde ...

Jeg kommer lige på besøg. Uden pas. Og ondt i øret pga dum fly. Nååår du tager gode billeder. Og en passion for at slå græs. Ja

FUUR. sagde ...

At klippe græs, er en dejlig bestilling. Enten, man får løn for det eller ej.
Bare det, at kunne arbejde i haven,
det er vildt afstressende.
Jeg tror faktisk det er sundt.
Man får, oven i købet, en masse frisk luft.

KirstenK sagde ...

Tak for turen, perfekt udtryk det der lunchtime vandring...du har ret med de skide duer... overalt i verden er de lidt (eller meget af en plage) Vi plejer at kalde dem rotter med vinger!

Tina - omme i London sagde ...

Kontorchef dog - uden pas! Velkommen hid og tilbage i wwwuniverset.

Moar - det er en skoen bestilling, men det er godt nok lang tid siden jeg har gjort det! En kan ikke goere det godt nok - forstaas!

Kirsten - selv tak og ja, du har ret med de bevingede rotter, men skoent jeg synes staerene er soede, saa begynder de at ligne duerne i stoerrelsen af den plage de udgoer. Der er helt ekstreme; rejser i kaempe flokke og er saa naergaaende. Skiderikker!

AagePK sagde ...

The Roman Wall var noget af det første, jeg blev præsenteret for i '64; min farbror, der boede i byen efter sin del af tjenesten i The King's Own Buffs, var meget optaget af, at de kort tid forinden havde fundet en læder-bikini i nærheden, fra romertiden. Det var jeg gammel nok til at føle med ham i.
Mht duerne: de kan være skide-irriterende, og netop derfor er de vore allierede, som samme farbror belærte mig om: de skider på Lord Nelson på Trafalgar Square, pga det med København, you know?