24 februar 2009

Tidligt hjem..

Det tidlige tema fortsaetter, for jeg gik nemlig tidligt hjem i dag. Jeg havde en aftale hos Bev, min frisoer, som havde lovet at jeg kunne komme klokken 17.30 og eftersom hun bor i Croydon omraadet og jeg aldrig er kommet til salonen med tog foer, blev jeg enig med mig selv om at gaa klokken 16.30, for det kunne vel ikke tage mere end en time?

Paa vejen ned gennem Clements Lane fik jeg oeje paa at lyset var taendt inde i "St Clement, Eastcheap" kirken. Jeg stoppede og kiggede ind, men styrede mig for at gaa paa eventyr, jeg havde jo noget haar der skulle styr paa.

Vejret var ualmindeligt graat og luften lidt klam, saa jeg satte stor pris paa at det var lige praecis frisoeren jeg var paa vej til, for klamt vejr og mit haar er altsaa ikke nogen god kombination. Myldretiden paa London Bridge var saa smaat ved at starte. Kommer man der 20 minutter senere er fortovene tykke med folk og de gaar naesten allesammen i den samme retning, sydpaa.

East Croydon saa noget anderledes ud end sidst jeg var der. Jeg stod stille lidt og taenkte paa al den snee vi havde slaebt os igennem, da vi ankom der for tre uger siden.

Denne gang var der baade sporvogne, busser og masser af folk og alt hvad jeg skulle bruge var mine ben, for det kunne ikke betale sig at vente paa transport for at komme frem. Jeg kan gaa paa den samme tid og saa ved jeg jeg naar frem til tiden.

Omraadet nord for East Croydon er meget blandet. Jeg proevede lidt diskret at snuppe et billede af skoleshoppen ved siden af en skole jeg gik forbi. Skolen er muslimsk og i butikkens vindue var der udstillet forskellige skoletasker med skolens logo og skolens badedragter til pigerne. Ja, jeg ved godt det ligner en joggingdragt til forveksling, men det er altsaa en saakaldt burquini!

Skolen ligger i en helt almindelig forstadsgade, hvor fast food pusherne kaemper om facadeplads og faktisk, ifoelge pressen, har det rigtig godt, i disse krisetider. Folk tager den lidt billigere loesning og i stedet for at gaa paa restaurant ringer de efter en carry out.

Lidt laengere henne ad gaden ligger denne soede lille kirke, "Church of the Nazarene". Det er en lille bitte katolsk kirke, som garanteret har en spaendende historie. Jeg taenker tit paa at mange lande kunne laere noget af London, hvor den muslimske skole ligger naermest doer om doer med den katolske kirke og lidt laenger henne ad gaden ligger der et sikh tempel. Mellem alle tre ligger der adskillige pubber og en enkelt spillehal. Det er sgi da faenomenalt at folk andre steder ikke kan finde ud af at leve sammen paa tvaers af deres religioner og andre tilhoersforhold. Altsaa, laes det nu ikke som om alt er perfekt i London, vi har sandelig vores at slaas med, men lige praecis naar det kommer til religion, saa synes jeg altsaa vi har en god balance.

Jeg opdagede at hvis ikke jeg gave mig til bare at gaa, i stedet for at staa og tage billeder og falde i staver over folks maerkeligheder, ville jeg ende med at komme for sent. Jeg kom ikke for sent, jeg kom praecis til tiden og kunne saette mig til rette i stolen med en kop sort kaffe.


Haaret blev klistret ind i noget farve (JOESSES, hvor er jeg graaharet - og Bev naegter at lade naturen komme frem endnu, da hun ikke synes jeg behoever se ti aar aeldre ud... den dejlige rapand) og snakken gik. Det er saa hyggeligt, naar der ikke er andre i salonon, for hun har efterhaanden klippet mit haar i mange aar og vi har mange ting vi lige skal have diskuteret, som ikke noedvendigvis rager resten af verden.
Bedst som jeg sad der med farve paa de graa haar, kom jeg til at taenke paa min venindes soen, som naegtede at tro paa jeg farvede mit haar, for der er vel ingen der frivilligt faar sit haar farveet ROEDT! LOL, knaegten havde alle sine dage haft lidt ondt af mig og mit roede haar, nu kiggede han paa mig med en vished om at jeg virkelig ikke var rigtig klog. :) Bev skreg af grin da jeg fortalte hende det, men forvissede mig om at farven klaeder mig. Det hjaelper selvfoelgelig ogsaa at jeg har arvet min mors roedhaarede hud.
Min elskede kastede sig i kareten og kom endda og betalte, saa han kunne faa mig med hjem.

8 kommentarer:

Vibeke sagde ...

Kære Tina
Du er virkelig turist i hverdagen.
Jeg nyder, at læse om dine ture rundt i London, du burde ansættes på turistkontoret, jeg ved ikke om du kunne tjene en løn du ville være tilfreds med, men jeg ved du har næse/øjne for det. Du er en fremragende fotograf, og en fantastisk fortæller.
Knus fra
Vibeke

Lene sagde ...

Tina, det er utroligt at du på vej til frisør kan nå at lægge mærke til så mange små hverdagsting og så huske dem. Mon det er fordi du er rødhåret ;-)

Anonym sagde ...

WauW for en tur til frisøren, nyder det hele i fulde drag.
ÆÆÆÆÆÆlsker simpelthen gråt hår, og får det nok aldrig selv :D
Knus til dig du skønne rødhårede kvinde.

Bettys blog sagde ...

Tak for endnu en dejlig gåtur med dig. Det er tankevækkende at se, hvordan forskellige trosretninger og forretninger kan ligge så fint side om side.
Det må også kunne lade sig gøre her hos os i lille Dannevang.

Anonym sagde ...

Som mere end rødhåret, har man øjne i nakken, rundsave på albuerne.
OG FREGNER, uj over det hele.
Hold ud Tina.

Pernille på 1. sagde ...

Hej Tina
Jeg nyder så meget at se dine billeder og ville da nogle gange ønske at jeg lige var der
- men med dine billeder er jeg det jo næsten :) Håber at du blev smuk rødhåret
Kærligst Pernille

@ sagde ...

Rødhåret hud?!?
Nånå - den skal lige gennemtænkes ;o)

Tina - omme i London sagde ...

Vibeke - jeg tror jeg holder turisteriet paa et helt personligt plan, men tak. :)

Lene - LOL, jeg tror faktisk du har fat i noget der, for min roedhaarede moar er akkurat ligesaadan!

Inger - graat haar er ikke noget jeg faar, det er noget jeg har; i overflod! Min Bev naegter at lade mig blive graahaaret endnu, hun mener jeg kommer til at se 10 aar aeldre ud og det er der jo ingen grund til. :) Knus tilbage til dig.

Betty - det kan lade sig goere alle steder, hvis bare folk vil. En dag lykkes det verden over.

Moar - jeg synes slet ikke det er slemt, faktisk er jeg helt godt tilfreds med den teinte jeg er blevet tildelt. Jeg kigger i spejlet og ser dig. :)

Pernille - tak skal du have og ja, jeg synes hun slap meget paent fra det med det roede haar.

Liv og glade dage - LOL, du ved formentlig hvad jeg mener. :)